Syn

Vores synscenter tilbyder periodesyn og omsyn af person- og vare-biler op til 3.500 kg. Vi udfører også registreringssyn og kan syne påhængsvogne og motorcykler. Desuden udføres toldsyn.
Herunder kan du se en beskrivelse af de omtalte synstyper.
Periodisk syn:
Trafikstyrelsen sender synsindkaldelse på din bil, når den er 4 år, og derefter hvert 2. år.
Omsyn:
Hvis du ved et syn har fået besked på, at nogle påpegede fejl skal udbedres, for at bilen kan godkendes, skal du møde til omsyn. Det tager ikke lang tid, og du behøver ikke bestille tid.
Registreringssyn:
Har du fået monteret træktøj eller vil du syne bilen frivilligt, f.eks. i forbindelse med ejerskifte, og der er mere end 6 måneder til det obligatoriske periodesyn, skal bilen bookes til registreringssyn.
Medbring altid køretøjets registreringsattest og udfyldt anmeldelses-blanket, som du får hos skat.
Toldsyn:
Skal din bil eller motorcykel registreres for første gang i Danmark, skal den fremstilles til et toldsyn, hvor der laves en toldsynsrapport med oplysninger om køretøjets udstyr. Rapporten skal efterfølgende afleveres til Skat, når der betales afgift.
Til toldsynet skal medbringes:
• Original registreringsattest fra tidligere registrering i udlandet
• Udfyldt anmeldelse til syn og registrering
• Vejeseddel (ikke over 2 arbejdsdage gammel) fra godkendt vejer til fastsættelse af køretøjets egenvægt. Coc-dokument eller
overensstemmelseserklæring kan tillige anvendes.
• Oplysninger om brændstofforbrug hvis køretøjet er registreret
senere end 1/7-1997.
• Evt. supplerende attester
Toldsynet og registreringssynet udføres sammenhængende og varer i alt ca. 40 minutter.